Fint besøg i weekenden

Tanken er sød og nogle børn er ganske begejstret for weekendbamsen. Men Fiona gider den ikke rigtig........og det gør hendes mor faktisk heller ikke. Det er faktisk sådan lidt åh-nej-agtigt når bamsen ligger i Fionas rum. Om hun fornemmer min manglende begejstring eller at jeg reagerer på hendes manglende ditto aner jeg ikke.
Vi fik besøg af weekendbamsen igen denne weekend. Den er (som det ses) en slidt bamse og det er dens tøj også. Jeg besluttede mig for at gribe besøget an på en lidt anden måde denne gang. Jeg foreslog Fiona, at vi skulle lave en lille ny bluse til bamsen. Den var Fiona med på. Så frem fandt vi bomuldsgarn fra restekassen og jeg strikkede på livet løs. Fiona fulgte spændt med i den fremadskridende proces og jublen ville ingen ende tage da bamsen kunne iklædes den nye bluse.
I børnehaven i morges viste Fiona stolt bamsen frem, så alle kunne beundre dens nye tøj. Mon ikke dette danner præcedens og ved næste besøg må strikke et par bukser?

Weekenden er også gået med reparation af diverse beklædnings- genstande. Bunken var vokset til en ikke ubetydelig størrelse og jeg kastede mig ud store reparationsdag i lørdags.
Dejligt at der igen er mange bh-ere at vælge mellem i undertøjsskuffen og bukserne er lagt op og har fået syet manglende knapper i.
Min store bonusdatter ønsker sig en poncho i jule- eller fødselsdagsgave. Overvejer om det skal være denne her.
2 Comments:
Sådan en bamse har de også i min datters 1. klasse.......og jeg er lige ved ikke at lukke det stakkels barn ind, når hun kommer hjem med den. Hun er selv lidt ligeglad med at have den, så vi glemmer gang på gang, vi har den - og kommer først i tanke om den samme morgen, som den skal afleveres.....og så står der ikke et ord i dens bog.
mange hilsner, Tina
By
Anonym, at 11:39 PM
*Tihihi*, stakkels uønskede bamse, men en god ide at starte en forhåbentlig ny påklædnings-trend, så man ikke behøver skrive "jeg boede i bryggerset hele weekenden" ! *GGG*
By
Vivian, at 8:00 AM
Send en kommentar
<< Home